
En skøn og solrig onsdag i september måned. Jeg var så heldig, at skulle nyde tre dage sammen med min mor. Det var årets faste mor og datter tur, som var skudt igang. I år gik turen til Vejle/ Kolding.
Vi besøgte restaurant Remouladen med skøn udsigt til Vejlefjordbroen og de andre smukke huse, som ligger på havenefronten i Vejle.
Der er flere flotte arkitekttegnet bygninger på havnen i Vejle. Vi gik en tur i området og så det meget flotte Fjordhus, som er tegnet af Olafur Eliasson.
Huset ligger ude i vandet og med smuk udsigt til Vejlefjordbroen, og på toppen ligger en eksklusiv restaurant.

På turen rundt på så vi også Bølgen, som er en smuk boligbygning.

Økolariet

Et meget spændende sted i Vejle. Her kan man udforske alle de spændende udstillinger, røre, føle og alle sanser aktiveres. Det handler om miljø, klima, natur og alt det som gør at vi passer på vores klode.
Vi boede på Comwell i Kolding, super dejligt hotel. Jeg havde fundet et godt tilbud på hotels.com. Vi betale 1200 kr. for 2 overnatninger for 2 personer inkl. morgenmad.

Vi fik den lækreste morgenmad, de har et kæmpe udvalg. Den ene aften spiste vi en tre retters menu.
Vi var på shopping, både inde i byen og ude i Kolding storcenter. Normalt er jeg ikke vild med storcenter, men Kolding kan noget særligt.


Sygepleje museum
Vi besøgte sygepleje museum i Kolding. Det ligger super flot ud til fjorden. Det er et besøg værd.
Den dejligste mor og datter tur. Tiden fløj afsted og på vejen hjem besøgte vi Plantorama i Odense.
Jeg vil gerne se Koldinghus næste jeg er i Kolding.






















