Samsø

Den hyggeligste ø, en smuk lille perle ude i Kattegat. Vi sejler fra Kalundborg til Ballen. Det er en god ide at bestille færge i god tid.
Vi har besøgt øen før, og det var en kæmpe oplevelse og jeg har glædet mig til endnu flere hyggelige timer derover.

Overnatning:

Vi havde booket via Booking.com og fandt et skønt privat B&B tæt på Ballen by.
Det var billigt, gode senge, smuk udsigt over markene og det sødeste værtspar. Stedet hedder Havkrog
Vi lavede selv morgenmad, normalt nyder jeg luksus morgenmad på et hotel, men det her kan også noget.
Det er total idyl, med mulighed for at handle hos en lækker lokal bager.
Vi hentede morgenmad i Tranebjerg.

Morgenbrød fra Kilo
Vi lavede selv morgenmad

Ballen havn

Skøn havn med et rigt sejlermiljø, badestrande og en meget autentisk stemning.
Der er flere hyggelige spisesteder, bænke så man kan se ud over vandet.


Gode spisesteder

Ballen badehotel, meget kendt og et fantastisk sted på Samsø. Du kan både nyde lækker mad og en god overnatning.

Sak – lækkert spisested i Ballen. Vi havde det skønneste vejr og fik dejlig mad og en vinmenu.

Røgeri på Langør

Lækker frokost

Vi spiste en lækker frokost i den lille havn Langør. Her besøgte vi Smokehouse røgeri. Vi havde udsigt til vandet og bådene.

Labyrinten

Nordeuropas største labyrintpark. Super sjovt for hele familien. Når man har købt billet, vælger man selv en kategori med spørgsmål til turen. Vi valgte Danmark rundt, med håb om, at vi var hjemme i den kategori.
Der er borde og bænke, en kiosk hvor man kan købe lidt drikkelse m.m

Der er fine toiletforhold ved hovedindgangen.
Dejlig oplevelse for alle og eg besøg værd.

Grønsagssafari

En super hyggelig grønsagssafari. Jeg havde booket turen hjemmefra. Vi kørte en tur i en traktør ud i den smukke natur og vi fik en spændende fortælling omkring dyrkning af grønsager, jorden, planteavl, klimaet og fortiden på øen.
Det er familie firmaet – Bdr. Kjelddahl som er stor producent og er leverandør af alle løg typer til Coop koncernen.

Nye Samsø kartofler

Jeg var heldig at få nyopgravede kartofler med hjem. Det kunne næsten ikke være med autentisk for en madglad turist.
Følte mig som en heldig kartoffel.

Nordby

Super hyggelig by på det nordlige Samsø. Her er et meget hyggeligt gadekær, små lækre butikker, gamle huse og isbutik.

Super dejlig frokost, med lækre lokale specialiteter.

Bryghus

En hyggeligt besøg på bryghuset. Vi fik en dejlig frokost, og købt øl med hjem.

Gårdhaven

Samsø bær

Skøn gårdbutik, hvor man kan komme på rundvisning både i lagerbygningen, markerne og få nogle lækre smagsprøver.
Vi fik en spændende rundvisning , og en god fortælling om produktionen samt købt en masse lækkerier med hjem.

Fyr

Smuk natur

Issehoved

Den nordligste del af Samsø. Super smukt sted, med en meget smuk og bakkede natur. Flot udsigt til Kattegat og Århus.
Man kan køre derud og parkerer på den store parkeringsplads. Der er også toiletfaciliteter og en masse borde og bække så den medbragte mad kan nydes.

Mårup havn

Hyggelig lille havn, hvor vi gik en tur.
Der lå en del lystsejlere til, lille restaurant, smuk udsigt til vandet og flere borde og bænke til afslapning.

Vejboder

Alle steder på øen sælges der grønsager og frugt efter sæson.
Vi fik nye kartofler, asparges og jordbær med hjem.

Lækre lokale grønsager

Tak for nogle skønne dage på Samsø. Vi vil anbefale 3 overnatninger. Så har man tid både til oplevelser, afslapning og få nydt deres lækre mad.

Tak for denne gang.

Ø- pas

Ø- passet

På færgen fik vi et stempel i vores ø- pas. Nu mangler vi kun 11 øer. Alle øerne kan noget helt specielt.

Vi ses igen – smukke Samsø

Skønne Fejø

En af vores favorit-øer i Smålandsfarvandet nord for Lolland. Færgen sejler fra hyggelige Kragenæs.
Det er en kort sejltur på ca. 15 minutter. Pris ca. 55. kr. pr. voksen og 220 kr. for en bil.
Øen er også velegnet til cykelister. Der kan lejes cykler på havnen.

Vi har besøgt øen både i maj og august måned. I maj får man mulighed for at se alle frugttræerne blomstre. Det er super flot.
Sidst i august og september er der mulighed for at se alle de flotte æble-, pærer- og blommetræer. Der er ca. 250.000 æbletræer på øen.

Dybvig havn

Der er flere hyggelige steder. Man kan nyde enten en medbragt frokost eller en frokost på flere af de hyggelige spisesteder.
Vi har tit haft medbragt smørrebrød med, som er indtaget på havnen i Dybvig.

Der er rig mulighed for at handle fra de lokale vejboder. Vi køber altid saft, æblemost, æbler, pærer, blommer m.m. med hjem. Jeg elsker ting, som kommer direkte fra naturen og ikke har været længe undervejs fra sydens Europa.

Fejø Mølle er også et besøg værd. Vi har været der om lørdagen. Der har flere gange været levende musik og mulighed for at komme op i møllen. Vi har også nydt deres populære lagkage, kager, Fejø øl og saft.

Vi er meget glade for vores Ø-pas, som vi har bestilt på Nettet. De koster 70 kr. stk. De giver os god inspiration til at besøge nye stede, og så går der også lidt konkurrence i det😊

Vi er altid forbi kirken. Den ligger på det smukkeste sted. Den fineste udsigt over Smålandsfarvandet og kig til Femø færgen, når den sejler forbi. Der er borde og bænke, så man kan nyde kaffen derude og en offentligt toilet ved kirken.

Tak skønne Fejø❤️
Vi er vilde med dig.

Omø

Omø er en super hyggelig ø, som vi besøgte en søndag i sommerferien. Det var ikke det bedste vejr, men det mærkede man ikke på øen.
Vi sejlede fra Stigsnæs havn, der er et fint havneleje. Der er venterum og toilet, og så er der mulighed for at købe billet. Det kostede 500 kr. for bil og 4 voksne. Sejltiden er 50 minutter.

Købmanden besøgte vi, inden vi spiste frokost. De har åbent 2 gange dagligt. De havde er fint sortiment, så man kan godt klare sig med det udvalg.

Jeg havde medbragt hjemmelavet picnic. En Cæsarsalat og frugt/grønt. Vi spiste ved et af de opsatte borde/ bænke ved gadekæret. Der var læ og store træer, som kunne tage eventuelle regnbyger for os.

Omø er en hyggelig ø med en masse liv. Der bor ca. 180 mennesker på øen. Der er 140 sommerhuse på øen, så der kommer både en masse feriegæster og sommerhusejere til øen.

Omø Fyr besøgte vi. Smuk udsigt til vandet og Storebæltsbroen. Vi kunne se alle de store fragtskibe sejle under broen.

Man har ikke kunnet besøge eller komme op i fyret siden 2007 af sikkerhedsmæssige grunde.

Hos Marlene er en café, gårdbutik og besøgsgård med dyr og meget andet. I dagligdagen driver hun en dagpleje på gården.
Vi var ude at se både køer, høns og grise på marken.
Det var et besøg værd for børn, som elsker dyr.

En af Danmarks største legepladser. Super fint og hyggelig legeplads ved havnen.
Der er gode forhold for hele familien med borde og bænke samt toiletfaciliteter ved lystbådehavnen.

Badestranden var en stor og super fin stand med sand og gode muligheder for at bade. Det blæste meget, da vi var der, så vi så en kitesurfer, som optrådte lidt for os.

Traktorrundvisning. Det er muligt at tage/bestille en rundtur med en lokal traktor. Så får man set og hørt om øen.

Vi havde selv bil med over, så vi benyttede os ikke af den oplevelse.


Vi sejlede fra Stigsnæs kl. 11 og sejlede retur kl. 16. Tiden fløj afsted, også selv om vi ikke havde badevejr.
Der var flere steder, vi ikke fik besøgt fx. bryghuset.

Livø

En lille hyggelig ø, og vi sejlede fra Rønbjerg.
I Rønbjerg ligger der et stort feriecenter og en lille hyggelig havneby.
Vi havde booket 2 billetter hjemmefra. 192 kr. for 2 personer retur. Det var godt, vi havde købt billet. Der var super mange mennesker med, og dagen efter skulle der være spejderlejr derovre og over 200 mennesker skulle til øen.

Det var en meget gyngende og lidt våd sejltur. Der var god vind, så godt man er søstærk.
På færgen er der mulighed for at købe kaffe og kolde drikke. De har sågar et fadølsanlæg.

Livø er en fredet ø. Det betyder, at man ikke må at have bil, hunde m.m. med til øen.
Derudover må man kun gå på afmærkede stier m.m. Når man har lagt til havn på Livø, skal man gå en pæn strækning op til selve byen.

Vi spiste en skøn frokostbuffet på Livø Kro. De havde lavet en lækker buffet med kolde- og varme retter. Den kostede 169 kr. og var alle pengene værd.

Vi havde et par timer på øen. Det gik super hurtigt, og vi nåede desværre ikke at udforske øen mere.

Tak for en dejlig dag på Livø.

Strynø

Dejlig solrig dag på Strynø, vi sejlede derover fra Rudkøbing havn. Sejlturen tager 30 minutter.
Vi havde bilen med over, turen kostede i alt 230kr.
Øen er ikke større end den kan cykles eller gås rundt. Den er ca. 3 km lang og 2 km bred.
Der kan lejers cykler på haven for 20kr.

Der er mange hyggelige steder med borde og bænke. Vi nyd solen og en sodavand.

Vi besøgte også Strynø frugthave, hyggeligt sted hvor de solgte most og mosterende most i meget flotte flasker.

Vi nød frokosten, som vi havde med hjemmefra. Jeg havde smurt nogle sandwich med kylling, grønt og karry dressing.

Øen har sin egen skole fra 0-4 klasse, en smuk kirke og købmand.

Øen naturcenter indeholder en cafe og oplevelsescenter hvor man kan leje kajakker m.m

Vi fik en is/ kage og lidt at drikke i gårdhaven.

De fine skilte med alle de danske øer. Vi fik endnu et stempel i vores øpas.

Dejlig dag på Strynø, der var en fin havn til alle sejlbådene, badende børn m.m

Skarø

Den smukke og hyggelige perle i det sydfynske øhav.
Vi tog med færgen Højstene fra Svendborg havn og sejlede først til Drejø og så videre til Skarø. En lang sejltur på først 1 time og 15 minutter og så igen 30 minutter.
Det kostede 230kr. for 2 personer. Vi havde ikke bil med, øen er ikke større end den kan gås rundt til fods.

Skarø er en skøn lille ø, der bor ca. 50 personer på øen. Der kommer mange sejlere til øen.

Fin have med lægeurter og blomster

Vi besøgte Apotekerhaven som ligger ca. 400 m fra havnen. Der var mange flotte planter, blomster og urter som kan anvendes til behandling.

Skarø er nok mest kendt for sine populære is. De leverer is til thai Airways, så flypassagerer kan nyde en skøn is på deres flyrejse.

Vi købte os en is, de havde ligeledes en skøn gårdhave, hvor man kunne nyde isen, købe kaffe og slappe af.

Vi nyd en skøn frokost på Cafe Sommersild. Den hyggeligste have med borde, bænke og en masse stemning.

Vi købte os en sandwich med kylling, sennep og en salat med varmrøget laks, skal rejer, kartofler, salat og lækker hjemmebagt brød. De er også kendt for deres hjemmelavet vafler.

Vi sejlede retur til Svendborg efter 3 1/2 timer. Det var passende. Det var lidt blæsende og heller ikke det bedste vejr.
Vi fik 2 stempler i vores øpas- både Drejø og Skarø.

Dejlig dag på en hyggelig ø.

Hyggeligt gadekær

Nekselø/ Sejerø

Nekselø er en lille ø, ligger 20 minutters sejllads fra Havnsø.

Meget smuk og kuperet ø. Den er perfekt til vandre ture. Vi havde et kort ophold på en time på øen. Det er perfekt hvis man ikke vil/ kan vandre.
Vi nydt solen og sad på en bænk på havnen.

Der er ingen butikker/ spisesteder på øen. Så husk drikkelsen.

Vi fik et stemple i vores øpas. Det er en fast tradition. Der er i alt 38 øer med i passet.

Dagen efter tog vi til Sejerø – en ø der ligger 65 minutters sejllads fra Havnsø. Vi havde bilen med over. Det var en stor fin færge med plads til en del biler og en lille cafeteria.

Der bor ca. 200 mennesker på Sejerø. Vi kørte en tur rundt, vi besøgte fyret på den nordlige del af Sejerø.

Vi kørte en pizza på havnen og spise den i bilen, da det var koldt og blæsende.

Der er flere skønne steder på øen. Den Brugs hvis man kan handle, en gammel købmands handel og museum. Det var desværre lukket, men så hyggeligt ud.

Vi fik begge et nyt stempel i vores ø pas.

Øpas

Kerteminde – Fyn rundt

Udsigten fra vores skønne hotel

Vi holder efterårsferie, vi har begge glædet os vildt meget. Ugerne op til ferien har stået på meget arbejde og en masse fodbold. For mit vedkommende fylder corona stadigvæk meget.

Vi har planlagt en tur Fyn rundt. Vi starter med Kerteminde, Bogense og slutter af i Fåborg.
Vi har booket et hotel gennem hotels.com. Det fungerer altid fint og man optjener overnatninger.
Hotellet i Kerteminde hedder Tronøse Hotel, det har den skønneste placering lige ud til vandet og byen ligger lige bagved. Der er fin parkering foran hotellet og vi kunne gå til alt i byen.

Tronsøe hotel

Vi har betalt 2200 kr. for 2 overnatninger fra fredag til søndag. Det er lækker morgenmad inkluderet i prisen.

Udsigten var vores hotel værelse
Vores lille hyggelige værelse, med den skønneste udsigt
Lækker morgenmad med skøn udsigt

Lørdag formiddag gik vi en tur i Kerteminde by, mange skønne og lækre butikker. Vi fik købt lidt nyt tøj, interiør til hjemme og suget alt energien ud af de lækre kager hos byen kendte kager- Clausen Eftf.
De har den bedste brunsviger jeg nogensinde har smagt. Den blev nemlig serveret i buffeten til morgenmaden på hotellet.

Sjovt billede fra bageren

Lørdag eftermiddag kørte vi en tur til Munkebo, det ligger ca. 7 km fra Kerteminde. Vi besøgte mini byen i Munkebo. Vi blev budt velkommen af den flinkeste ældre herre. Han arbejde som frivillig med at bygge og restaurer de gamle huse. Alle husene er bygget efter originale modeller i målestoksforholdet 1:10. Alle husene var fra før 1958. Vi så bl.a den gamle skole, Munkebo kro, kirke m.m Næsten alle husene eksisterede stadigvæk og man kunne finde den i byen.

Vi var også inde og se det arbejdende værksted. Det var gratis at besøge mini byen.
De procederer også håndlavet fuglehus. Vi købte det flotteste hus med hjem.

Vores flotte fuglehus i tegltag, små natursten.
Munkebo kro – ligger med flot udsigt til vandet og kroen eksisterer den dag i dag.

Vi kørte videre ud til Fyn Hoved. Det er et naturskønt område med en masse sommerhus. Det ligger ca. 22 km nord for Kerteminde.

Lille fyr på Fyns Hoved
Amanda fra Kerteminde
Amanda med en smuk solnedgang

Vi sluttede lørdag aften af med lækker mad på hotellet. Jeg fik en lækker suppe med kammuslinger og til hovedret lækker lammeculotte med grønt og en fantastisk sauce . Mikael fik en god wienersnitzel med tilbehør. De serverer lækre lokale øl fra Kerteminde bryghus og most fra Nybo frugtplantage/ gårdbutik.

Vores hotel

De dejligste dage i Kerteminde, super hyggelig lille købstad med alt hvad man skal bruge. Bestemt et besøg værd.
Næste gang skal vi besøge Kerteminde, skal vi nyde lækker mad på Restaurant Rudolf Mathias, som ligger med flot udsigt til vandet

Askø / Lilleø og Den Fuldkommen fisker i Onsevig.

En varm sommer i august besøgte vi Askø / Lilleø efter et skønt ophold på Den Fuldkommen Fisker i Onsevig. Vi havde booket et værelse en fredag aften hvor vi også spiste i restauranten. Det kostede 500kr. at bo der. Vi fik også den lækreste menu, som kostede 425 kr. Vi fik 3 Lopas forretter ( tapas af lokale fødevarer) og en skøn buffet med en masse salater og 3 slag kød.

Her er smukke billeder af vores Lopas forretter.

Alle de skønne salater er altid anrettet i de flotteste marrokanske fade/ skåle og pyntet med lækre salater/ krydderurter fra deres egen have.

Lørdag havde vi reserveret plads på færgen fra Bandholm til Askø. Der var mange mennesker med og vi fik stemplet vores Ø- pas på færgen.

Smuk sejltur på ca. 25 minutter. Det kostede 100kr. for 2 personer og en bil.
På vejen derud så vi en lille ødet ø, hvor der kun boede skager.

Askø er forbundet med Lilleø via en lang dæmning. Meget smuk tur med flot kig ud til Smålandsfarevandet. Vi købte lære æbler, pærer og most.

Vi spiste vores medbragte frokost på en af de mange borde og bænke.

Der findes ingen spisesteder på øen. Men der findes en hyggelig købmand som er drevet af frivillige. De havde et fint udvalg og både kolonial varer og friske varer.

Vi havde desværre kun muligheder at været på øen i ca 2 1/2 time inden vi skulle hjem og til fødselsdag.
Vi kunne godt havde brugt flere timer. Vi ville gerne have været i vandet, der er et hyggeligt sommerhusområde på øen og en fin badestrand. Det var nemlig lige vejr til en dukkert.

Agersø – skøn ø i Storebælt

Skøn ø i Storebælt, færgen sejler fra Stigsnæs og en overfartstid på 15 minutter. Vi havde bestilt tid på færgen, da der er mange med og flere afgange var udsolgt da vi skulle hjem.

Vi fik stemplet vores Ø- pas på færgen. Vi er glade for vores ø- pas og vi har en drømt om at få besøgt alle 39 øer i passet.

Vi kørte en tur gennem Agersø og ud mod Egholm. Et smuk natur område med flot udsigt til Storebæltsbroen. Det er ikke muligt at køre her derud, men man kan cykle en gå turen rundt. Den er på ca 4,5 km og vil tage 1 1/2 time.


Der findes også flotte malet bænke flere steder på havnen.

Vi spiste vores medbragte mad på havnen. Der var både toiletter og flere borde pg bænke.

Der er også mulighed at spise lækket mad på Agersø.
Kroen har åbent både til frokost og aften, derudover findes der en grill / cafe og et røgeri på havnen.

Der findes flere hyggelig vejboder, loppemarkeder m.m på øen. Der er også mulighed for en tur på øen med en traktorbus.

Vi var også en tur forbi den gamle mølle som ligger med flot udsigt til havnen og udsigt til Storebælt.

Vi sejlede hjem efter 4 skønne timer på Agersø.