Holland og Belgien🇳🇱🇧🇪

Ferien er begyndt i Holland- Arnhem. Jeg havde glædet mig helt vildt. Det er 16 år siden jeg har været her sidst. Det var dengang min søster og mand boede hernede. Jeg har mange gode minder herfra. I dag har vi besøgt frilandsmuseet. Smuk sted.

Det kostede 8€ at parkere og 22 € per person for at komme ind i parken. Der er rigtig mange hyggelige små steder, hvor man har mulighed for at spise sin medbragte mad. Vi spiste på en lille restaurant, hvor de havde et fint udvalg af glutenfri retter.

Overnatning- EuroParcs De Hooge Veluwe

Jeg havde booket hjemmefra, via Hotel.com. Dem bruger jeg altid, det er nemt og kvaliteten er altid i orden. Jeg har booket en ferie lejlighed/hus i nationalparken. Vi skal bo her i 4 nætter, pris 4450kr Det er så hyggeligt et sted

Burgers Zoo:

En kæmpe oplevelse og bestemt et besøg værd. Parken er fra 1913- blev grundlagt af Johan Burgers. Parken er 65 hektar og rummer alt fra ørken, savannen, livet under vandet m.m. Det koster 44 € at komme ind for 2 personer, samt otte euro i parkering. Der er en stor flot parkeringsplads ude foran parken. Hele pakken er let fremkommelig, men er lidt bakket og man får trænet benmusklerne.

Lidt hyggelige billeder fra Savanen.

Oceanet- livet under vandet:

Bruxelles:

En meget smuk by, hvor der bor omkring 1,2 millioner mennesker. Vi var inde og besøge byen, Grand place, som er et kæmpe plads med gamle huse fra 16 hundrede tallet. Stedet er på Unescos verdensarvliste. noget af det smukkeste jeg længe har set

Smukkeste Grand Place .

Overnatning- Apartment Adagio Access

Dejligt hotellejlighed i et skønt og roligt område, overfor Delta Hospitalet. Metroen Delta ligger 500 m herfra. Derfra er der direkte forbindelse til centrum. Billetter kan købes i automaterne på stationen, der findes to slags. Billetter som gælder 1 time eller hale dage . Pris 2,5 € eller 8 €.

Overfor hotellet ligger der en hyggelig restaurant, som hed Tasty café. Der spiste vi frokost den dag vi kørte videre mod Brugge. Desuden lå der en lille købmandsbutik, hvor de havde et fint og stort udvalg af lækre ting og sager blandt andet glutenfri vare.

Atomium:

Et ikonisk monument og museum bygget til Expo 58. Det betyder at den er lavet til verdensudstillingen i 1958. Besøgende kan tage en tur gennem de forbundne kugler og nyde panoramaudsigten over byen fra toppen.
Det er en kæmpe oplevelse at komme op i Atomium. Jeg havde købt billetterne online, hvor vi både havde engang til Europa minibyen og Atomium. Billetprisen var 32 € pr. Person. Der er alle pengene værd.

Det er en god ide, at have kondisko på da man får trænet benmuskulaturen. Der er en del trapper i selve bygningen.
Metroen går lige til området, den ligger cirka 100 m fra seværdighederne.

Europa Minibyen:


Minibyen symboliserer kendte seværdigheder fra byerne i Europa. Det er superflot lavet og der er mange kendte seværdigheder at se. Som jeg har skrevet ovenfor havde vi købt en billet som gav adgang til begge steder. Minibyen og Atomium ligger på samme område.

Vi spiste en frokost ude på stedet, helt almindelig mad. Metroen tog vi hjem igen efter en dejlig dag.

Europaparlementet:

Vi besøgte området omkring Europaparlamentet. Det var lidt trist vejr, så fornøjelsen var ikke så stor. Vi havde ikke booket adgang til parlamentet, de havde kun åbent til middag. God ide at tjekke hjemmesidens åbningstider samt at tjek ind online hjemmrfra.
I stedet besøgte besøgte vi parlamentariet. Det var gratis at komme ind, i kælderen var da skabe til opbevaring af tasker, jakker med mere. Her er det en god ide at huske hvilket skabnummer man har😃

Vi tog en taxa hjem udefra parlamentet. Det var regnvejr og vi skulle videre mod Brugge samme dag.

En oversigt over medlemmer i parlamentet- der sidder 720 og de 15 er fra Danmark🇩🇰

Brugge:

Brugge er en superidyllisk by, som er på Unesco Verdensarvsliste. Der bor cirka 120.000 indbyggere i byen. Vi boede i Ostkamp som ligger 15 minutter udenfor byen.

Hotellet – Van Der Valk:

Jeg havde booket hotellet hjemmefra via hotels.com. Vi havde tre overnatninger på stedet og det passede perfekt. Det kostede cirka 850 i døgnet eksklusiv morgenmad. Vi tilkøbte morgenmad på hotellet, det var ret dyrt 22 euro per person pr. dag.
Der var fine parkeringspladser foran hotellet, og vi brugte bilen hver gang vi skulle ind til Brugge.
Vi spiste to aftener på hotellet ganske fint og lækker mad til rimelig penge. God ide at booke bord, hvis man kommer en fredag eller lørdag i sommerperioden. Hotellet ligger meget tæt på motorvejen.


Brugge by er ekstrem svær at finde parkering, byen er meget turistet og der er få parkeringspladser. Vi var heldige at finde et store parkeringsplads ved busterminalen. Det var billigt at parkere der cirka seks euro for en del timer. Fra busterminalen går der også gratis busser til byen hver femte minut. Vi benyttede dem ikke, da vi gik ind til byen cirka 1,4 km.

Byen har meget at byde på, flotte gamle bygninger, mange cafeer og restauranter hvor der serveres traditionel belgisk mad, belgisk øl, belgiske vafler og meget andet lækkert. Byen er i især kendt for de mange chokoladeforretninger der byder på luksus belgisk chokolade samt øl butikker, hvor udvalget er ekstremt stort.

Sejltur, en fantastisk oplevelse og total idyllisk. Det kostede 15 € per person. Der er flere opsamlingssteder i byen. Turen varer cirka 30 minutter og mam får en fin fornemmelse af byens historie, smukke gamle huse og bygninger samt byens størrelse. Vi blev overrasket over byens størrelse. Vi synes ellers vi havde gået mange kilometer rundt i byen.

Jeg er helt vild med Brugge. 🩷 Det er ligeledes passende med 2-3 overnatninger i området. Jeg havde drømt om en hestevogn tur, men prisen var høj 70€ for 30 minutter.

Oostende – strandbyen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *